Om mig

Pia Kamp Brincker

Jeg er født i Skælskør i 1962 og flyttede til Herning som 7 årig, da min fars job ved politiet, åbnede mulighed for, at komme til det jyske.

Jeg begyndte i kor allerede i 1.klasse og som 10årig, begyndte jeg i kirkekoret.

Som så mange andre piger, fyldte jeg mit liv med sang og musik, idoler og heste :)

I gymnasiet var jeg med i et band, der hed Cecillie, vi sang rytmisk folkemusik, Pia Raug, Lars Lilholt, Kræn Bysted, Gnags osv. Det bestod, indtil jeg 9 år senere, mødte mine 3 sønners far. Jeg fik job inden for tekstil-branchen og senere i træindustrien, indtil jeg igen skiftede og blev uddannet sosu. Mine 3 skønne unger, er i dag voksne og godt på vej.

 

Da børnene var små, var der ikke så meget tid, dog spillede jeg teater, for ud det skulle jeg!

Jeg var med i forestillinger i Holstebro Musikteater - Remisen i Brande - Vildbjerg Amatørteater og Aulum Revyen, foruden div. kor.

 

Sang og musik tog for alvor fart og form, da jeg i 2010 mødte Niels, blev gift og flyttede til Vejen.

 

"Nye Sider - Nye Tider" ja, det må siges. Efter jeg flyttede til Vejen, har jeg haft forskellige jobs. Blandt andet i Vejen Idrætscenter, på Trælasten i Vejen og i dag har jeg et deltidsjob hos Eurofins laboratorier, samt et job som kirkesanger i Veerst og Bække kirker.Jeg har deltaget i forestillinger på Studie 73 i Vejen og har medvirket i skuespil på Gram Slot, senest havde jeg fornøjelsen af, at være julemor sammen med selveste Pyrus.

Jeg har også et nyt projekt i gang sammen med 2 dejlige tøser. Vi kalder os BothWays og laver bla. kirkekoncert m.m.

Vi består af : Lene Bordorff på Klaver/Flygel, Christina Bering Larsen Vokal og undertegnede, ligeledes Vokal. Tit og ofte, ledsages vi på Cello af Gunnar Krog.

Vores repertoire spænder vidt fra Anne Linnet til Passenger og Leonard Cohen.

Min store drøm om at lave min egen CD, gik i opfyldelse i 2013, da jeg sammen med gutterne på billedet her, indspillede CD'en "Nye Sider - Nye Tider", historen om mit liv.

Produceret hos Poul Vinther, Vinther Music i Ry, med så store musiker-navne som: Michael Wedgwood, Peter Bødker, Henrik Skriver og Frank Thøgersen. Det blev til 11 fantastiske numre - hvoraf 6 af numrene er på engelsk og skrevet af Michael Wedgwood og de danske er med musik af Poul Vinther. Titel-sangen på Cd'en er skrevet af min mand Niels.

Her i Vejen, har jeg fået et rigtigt godt samarbejde med Ovin Klein Olsen, som oprindeligt er fra Færøerne. Vi har dannet musikalsk par og kalder os for Duetten. Ovin spiller guitar og vi synger begge. Det har ført os til masser af opgaver : Pensionistunderholdning - familiefester - festivaler m.m.. Vi har optrådt på flere lokalradioer og Tv-stationer. Senest har vi været med i "Danmark har talent", de kunne ikke bruge os, så vi mener stadig at Danmark har talent. Vi har opbygget vores eget show "Troldecafeèn", hvor vi arrangerer "Syng med aftener" med gæstesolister, i samarbejde med Vejen Idrætscenter.

Vi har udgivet vores første CD sammen, som kort og godt hedder - Duetten no. 1 "De første to".